Bøger / faglitteratur / øvelser

"Nu handler det om mig" : sådan overvinder man en depression


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Selvhjælpsbog til behandling af depression gennem ændring af de tanke- og adfærdsmønstre, der belaster og udmatter én.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2011

af

af

Jette Landberg

d. 11. jan. 2011

Kan bruges af folk med depression, der trods alt ikke er dybere, end at man selv kan arbejde med at komme ud af den. Man skal kunne overkomme at læse teksten fra ende til anden, men der er mange gentagelser, og det grundlæggende budskab er ret enkelt at forstå.

Bogen er tænkt som en ledsager for de mennesker, der selv prøver at arbejde sig ud af en depression. De tanker, man selv kunne have formuleret, står med kursiv, så man kan støtte sig til dem. Den røde tråd i metoden er, at man skal kunne sige: nu handler det om mig. Man skal forstå at sætte sig selv i centrum, at sige fra og gøre det, man selv har lyst til, ikke altid det man bør, og som andre synes, at man skal. Bogens første del handler om vejen ud, og den anden del om tiden, der følger. Den svejtsiske forfatter er dr.phil. og har arbejdet som psykoterapeut i mere end 30 år.

Giger-Bütler har tidligere skrevet De mente det jo godt, 2006 om hvordan depression ofte dannes i barndommen, hvor sygdommen også ses fra en psykologisk tilgang. Depression med en biologisk forklaring kommer han ikke ind på i sine bøger. Af nyere titler kan denne sammenlignes med Overvind depression et skridt ad gangen : ved at ændre vaner kan du forbedre dit liv, 2008, der også er en selvhjælpsbog. Det specielle ved Giger-Bütlers bog er gentagelserne og de kursiverede sætninger, der gør den let at følge.

Udmærket selvhjælpsbog om depression, som der findes mange beskrivelser af, men ikke så mange vejledninger i at overvinde.