Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Zombiemyren og den hostende snegl


Beskrivelse


Hør om den farlige og besynderlige fladorm leverikten og dens mærkelige rejse fra komave til kokasse, videre til sneglemave, forbi en myremave og til sidst igen tilbage til en komave. Fakta og fortælling fra den virkelige verden. Fra 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2021

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 22. mar. 2021

Hør om den farlige og besynderlige fladorm leverikten og dens mærkelige rejse fra komave til kokasse, videre til sneglemave, forbi en myremave og til sidst igen tilbage til en komave. Fakta og fortælling fra den virkelige verden. Fra 9 år.

Første bind i en ny serie fra Alinea, med titlen "Du tror, det er løgn!" Forfatter og naturformidler Anders Kofoed fortæller om underlige og fantastiske dyr fra naturen. En fiktiv historie sætter scenen, mens en tegnet drengefigur formidler fakta med tekst og farvede illustrationer. I dette bind følger vi parasitten leveriktens mystiske liv fra værtsdyr til værtsdyr. Fakta formidles gennem gule talebobler og drengen, som er bogens fortæller og formidler. Den fiktive historie og fakta fletter sig ind i hinanden på opslagene. Der findes elevopgaver til bogen på forlagets hjemmeside.

Bøger om natur er altid spændende, men tænk at en lillebitte fladorm kan være så interessant. Kombination af fiktion og fakta fungerer rigtig godt. Illustrationerne er både informative og sjove, det hjælper på forståelsen, og gør det også sjovt at læse og lære. Jeg er sikker på, at serien vil få mange læsere. Meget fin naturformidling.

Læs om andre smådyr her SommerfugleKig på smådyr og Kig på smådyr. Her er kun fakta og ingen fiktive historierLæs om andre smådyr her Sommerfugle og . Her er kun fakta og ingen fiktive historier.