Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ziggy - og Vesuvs udbrud


Beskrivelse


Ziggy skal aflevere en opgave om vulkaner. Drøm og virkelighed bliver blandet sammen, og denne gang havner både Ziggy og drømmemesteren i Pompeji, hvor drømmemesteren bliver taget til fange og opdager at han skal kæmpe for livet som gladiator. Vulkanen Vesuv rumler faretruende i baggrunden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2007

Tredje del af serien om drengen Ziggy og hans oplevelser i verdenshistorien. En bog til både oplæsning for de 7-9-årige og til selvlæsning fra 10-11 år.

I dette tredje bind i serien skal Ziggy aflevere en opgave om vulkaner. Igen bliver drøm og virkelighed blandet sammen, og denne gang havner både Ziggy og drømmemesteren i Pompeji, hvor drømmemesteren bliver taget til fange og skal kæmpe for livet som gladiator. Vulkanen Vesuv kan faretruende høres hele tiden i baggrunden. Det er igen en velfortalt historie med et fængende og levende plot. Handlingsforløbet er veldisponeret og inddelt i tilpas korte kapitler, der også gør bogen velegnet til oplæsning. Det er en underholdende bog, som er fortalt i et mundret og flydende sprog. Den er en blanding af science fiction, fantasy og en god historisk roman. Derudover har bogen en slutning, som får læseren fint op af stolen!.

Denne bog er tredje del af serien Ziggy - og faraos maske, den holder samme stil og sværhedsgrad som de to første. Der er ikke andre bøger, der på samme underholdende og fantasifulde måde tager fat på emnet.

Endnu et bind i serien om drengen Ziggy, som giver en god og vellykket underholdning, der kan give de 10-13-årige, lyst til at vide mere om verdenshistorien, vulkaner og Pompeji.



Informationer og udgaver