Bøger / skønlitteratur / roman

Zero


Beskrivelse


Den let alkoholiserede politimand Brian Remy arbejder med oprydningen efter 11. september, men har problemer med hukommelsen. Han glemmer ting og forstår ikke, hvorfor han er udvalgt til en hemmelig mission, men begynder at ane konturerne af en omfattende konspiration.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Krøgh

2007

En slags sort satirisk thriller om en amerikansk selvopfattelse i opløsning i tiden efter terrorangrebet på World Trade Center i september 2001. Romanen er prisnomineret i USA og har fået gode litterære anmeldelser, men der findes også kritiske røster på nettet fra almindelige læsere, som ikke har kunnet finde op og ned på romanen. Selv er jeg også gået kold i romanens surrealistiske stil; hvad sker der, eller hvad sker der ikke? Og hvem er hvem, og hvis side er de egentlig på, når alt kommer til alt? Zero henvender sig til vante læsere med interesse for amerikanske forhold.

Den fraskilte og lettere alkoholiserede politimand Brian Remy arbejder med oprydningen efter 11. september. Han har seriøse problemer med hukommelsen og aner ikke, hvordan han er blevet hvervet til en hemmelig specialopgave. Han passer sit almindelige arbejde og sin agentopgave på bedste beskub, og det er virkelig goddag-mand-økseskaft, og han har fornemmelsen af, at han laver virkelig slemme ting, som han bagefter ikke kan huske. Brian har en kæreste, som han faktisk heller ikke kan huske. Er det svært for Brian at orientere sig, er det endnu sværere for læseren. Brian roder sig ind i groteske og farlige situationer med en del bipersoner, men hvordan han er havnet der, forstår hverken han eller læseren, og efter endt læsning er man i bedste fald forvirret på et højere plan.

Walter har skrevet fire romaner, hvoraf Zero er den første på dansk.

Zappende, surrealistisk og ret smal roman.


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2007

af

af

Niels Lillelund

d. 11. sep. 2007


Berlingske tidende

d. 11. sep. 2007

af

af

Mette Strømfeldt

d. 11. sep. 2007