Bøger / skønlitteratur / roman

Yosoy : skrækteatret ved verdens ende


Beskrivelse


På et sært og cirkuslignende teater uden for Reykjavik fremviser "kropskunstnere" bizarre og grænseoverskridende færdigheder for et publikum, der gerne betaler dyrt for voldsomme sansepåvirkninger. Smerteforskeren ankommer til stedet for at sende informationer til en mystisk dame, hvad er baggrunden?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2012

af

af

Beth Høst

d. 31. maj 2012

Denne er til læsere, der gerne vil lære nyskabende og delvist grænseoverskridende litteratur at kende.

Forfatteren bor med familie i Reykjavik, hvor hun har læst filosofi ved universitet. I 2012 fik Minervudottir den store litterære pris i Island. Yosoy er hendes fjerde roman, udgivet i 2005, hvor den blev nomineret til bedste roman, og hendes bøger er oversat til flere europæiske sprog. Bogens titel er navnet på et cirkus eller som undertitlen angiver et "skrækteater", her optræder "kropskunstnere", der fremviser bizarre færdigheder for et publikum, som gerne betaler dyrt for voldsomme sansepåvirkninger. Fx kan man opleve knivkasteren og hans assistent, der har indopereret metalbokse, hvor knivene kan lande effektfuldt. Betingelsen for at optræde må jo være fravær af smerte, og smerteforskeren Olafur Bnediktsson kommer til dette sted for at rapportere til en mystisk Madame, der har brug for informationer til et hemmeligt væddemål. Historien fortælles ubesværet, der er mange personer at holde rede i, mange forpinte, plagede og aldeles groteske individer, som dog fremtræder levende og reelle for læseren. Måske det handler om, at går man ind i kroppen, nærmer man sig sjæl og bevidsthed.

Jeg har netop læst Murakami, der også skaber sin egen sære men troværdige verden, men hvor den er elegant, er Minervudottirs grotesk, grov og monstrøs.

Hele historiens univers er dybt originalt, der er hverken tale om en menneskevarm eller positiv historie, men dog fascinerende og uafrystelig.


Berlingske tidende

d. 27. juli 2012

af

af

Merete Reinholdt

d. 27. juli 2012


Jyllands-posten

d. 28. juli 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 28. juli 2012


Kristeligt dagblad

d. 6. aug. 2012

af

af

Maria Sjøqvist

d. 6. aug. 2012