Bøger / skønlitteratur / digte

Yoga ABC : yogadigte


Beskrivelse


Ønsker du en poetisk guide til yoga, så læs disse digte, der beskriver begreber fra yogaens verden fra A til Å.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2021

af

af

Thomas Olesen

d. 8. okt. 2021

Ønsker du en poetisk guide til yoga, så læs disse digte, der beskriver begreber fra yogaens verden fra A til Å.

111 rimdigte på 4 verslinjer med tilhørende mandala-figurer. I alfabetisk rækkefølge beskriver digtene udvalgte begreber og øvelser fra yoga, som er et ældgammelt, indisk system med åndedrætsteknikker og kropsøvelser samt en overordnet filosofi, der har til formål at forene krop og ånd. Foreningen af det kropslige og åndelige/sproglige genfindes i digtene, som fx her: "Chaturanga er en planke med bøjede arme / den er god for din kerne og så giver den varme / tag en armbøjning og stop så bevægelsen i farten / Halvfems grader er vinklen som viser, du har den". Andre digte er aforistiske og rummer bud på livsprincipper, som fx i digtet "Latter", hvor det bl.a. hedder: "Grin af det hele, dig selv og dit liv / latter er livets primærdirektiv".

Humoristiske digte, der konsekvent er dualistiske og sammenskriver modsætninger, mellem krop og ånd, det ældgamle og moderne (fx mellem gamle skrifter og Instagram), mellem digt og beskrivelse osv.

For flere yogadigte, se Sarah Cohr Lützens Everybody calm down : yogadigte, som ligeledes har en humoristisk tone, men dog ikke i samme grad udforsker og udlægger yogasystemet som hos Claus Ankersen.