Bøger / skønlitteratur / roman

Wyatts udfordring


Beskrivelse


Den professionelle australske forbryder Wyatt har omhyggeligt planlagt et kup på en pengetransport - og så går det hele skævt, fordi andre har fået samme gode ide.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 1998

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 6. feb. 1998

Det er svært ikke at føle medlidenhed med den iskolde, professionelle og småpsykopatiske forbryder Wyatt. Bøvl og ulykker hagler ned over den stakkels mand. Hans nøje planlagte kup slår fejl pga. tilfældigheder, hans sammensvorne svigter ham, og han finder sig forfulgt af en lejemorder fra en fjendtlig mafia. Som i Dishers første bog på dansk er der også denne gang tale om en næsten socialrealistisk skildring af arbejdsbetingelserne indenfor den uorganiserede underverden. Handlingen er elementært spændende, og den ubesværethed historien afvikles med imponerer. Plottet er veldrejet og stemningen som i en klassisk gangsterfilm - og så er der Wyatt! Pligtfølelse, hensynsløshed, egoisme, troværdighed er blot nogle af de mange egenskaber, han er udstyret med, og også i balancen mellem det modsatrettede udmærker Disher sig i forhold til mange af sine kolleger. Wyatts udfordring er en direkte fortsættelse af Wyatts plan fra sidste år, og selvom det hele ser lidt broget ud, glæder vi os allerede til næste gang, der kommer nyt fra den ganske almindelige australske forbryderhverdag.



Informationer og udgaver