Bøger / faglitteratur til børn

Windsurfing


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 1996

af

af

Keld Lau Larsen

d. 9. sep. 1996

Der er en del bøger om brædtsejlads eller windsurfing, som mange foretrækker at kalde sportsgrenen. Alle titler som helt eller delvis behandler den mere avancerede del, har dog 10 år eller mere på bagen. Udviklingen i teknik og især udstyr er gået stærkt i disse år, så der er brug for denne nye bog. Det er en klart disponeret og grundig bog, som henvender sig til dem, der allerede har lært det grundlæggende. Forfatteren, der selv har været brædtsejler i mange år, skriver i et indforstået teknisk præget sprog, så læserne skal have en del viden om emnet i forvejen. Han koncentrerer sig om de mere avancerede dicipliner som kapsejlads og spring på bølgerne. Der gøres meget ud af grundlæggende sejlteori og avanceret teknik. Ligeledes gennemgås alt det nyeste udstyr, og der gives råd om indkøb. Bogen har mange gode fotos og tegninger alle i farver, som støtter teksten udmærket. Til sidst ordforklaring, som der er god brug for, samt et udmærket stikordsregister.