Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Wilhelm Freddie : stik gaflen i øjet!


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling på Statens Museum for Kunst 28.2.-1.6.2009 og Kunsten Museum of Modern Art Aalborg 19.6.-30.8.2009.

Om surrealisten Wilhelm Freddies (1909-1995) arbejde med maleri, grafik, skulptur, fotografi, ballet, vinduesudsmykning, sprogkonstruktioner og design.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2009

af

af

Jette Andreasen

d. 23. mar. 2009

Det er med kvindekroppen som afsæt og emne, at Wilhelm Freddie (1909-1995) bevægede sig ind på kunstscenen. Som repræsentant for den surrealistiske bevægelse var han en central kunstner, og bogen er derfor af interesse for alle kunstinteresserede.

Staten Museum for Kunst fejrer i foråret 2009 Freddies 100 års dag med en stor udstilling, som bogen fungerer som katalog til. Dens flotte billedmættede layout er med til at give et mangefacetteret billede, af en kunstner, som ellers mest er kendt som maler. Hovedlinjerne i Freddies værk præsenteres i en indledende artikel, som følges op af bidrag, der hver især belyser et centralt aspekt. Ny forskning i surrealismen ligger bag, og derfor betones de mange medier Freddie har arbejdet med som en vej til forståelse af hele værket. Udover maleri, grafik og skulptur, drejer det sig om fotografi, ballet, vinduesudsmykninger, sprogkunst og design. De afsluttende biografiske data er forsynet med en række morsomme fotos fra kunstnerens liv. Dertil katalogtekst, bibliografi og gengivelser af foredrag, balletsynopsis og filmmanuskripter.

Om kunstneren findes bl.a. Rolf Læssøes mere traditionelle monografi Wilhelm Freddie, 1996. Nærværende bog er med sin forskningsmæssige opdatering i høj grad også en bog om surrealisme.

Det er en meget sprudlende bog, som kommer rigtig godt rundt om en myteomspunden skikkelse i dansk kunst.


Weekendavisen

d. 26. mar. 2009

af

af

Ole Nørlyng

d. 26. mar. 2009