Musik / rock

Whispers


Anmeldelser (12)


Gaffa [online]

d. 25. aug. 2014

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 25. aug. 2014

"Whispers indeholder nogle af Tina Dickows hidtil stærkeste sange, som den rumlende You Don't Step Into Love og som fortabt i Drifting. Det handler selvfølgelig om kærlighedens evigt nagende tvivl og milevidt fra det glansbillede, som hun lever i i privaten på Island med ægtemanden og musikeren Helgi Jónsson, der også er den tætteste musikalske partner på albummet".


Lydtapet

d. 25. aug. 2014

af

af

Jens Christensen

d. 25. aug. 2014

"Der er næsten kun fremragende numre på Whispers og ingen dårlige. Whispers er Tina Dickows 10. studiealbum og hendes hidtil bedste".


Gaffa [online]

d. 25. aug. 2014

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 25. aug. 2014

"Whispers indeholder nogle af Tina Dickows hidtil stærkeste sange, som den rumlende You Don't Step Into Love og som fortabt i Drifting. Det handler selvfølgelig om kærlighedens evigt nagende tvivl og milevidt fra det glansbillede, som hun lever i i privaten på Island med ægtemanden og musikeren Helgi Jónsson, der også er den tætteste musikalske partner på albummet".


Lydtapet

d. 25. aug. 2014

af

af

Jens Christensen

d. 25. aug. 2014

"Der er næsten kun fremragende numre på Whispers og ingen dårlige. Whispers er Tina Dickows 10. studiealbum og hendes hidtil bedste".


Politiken

d. 24. aug. 2014

af

af

Simon Lund

d. 24. aug. 2014

"Ind i mellem slår banaliteterne kolbøtter i teksterne, og der er stadig rester af Dickows lækkermelankolske velfærdschmerz. Når hun eksempelvis på 'I Want You' synger gennem den simrende vibrafon: »let's go crazy together«, lyder det som om, at det skøreste, hun kan finde på, er at presse lidt citron i sin medova-te. Det ændrer dog ikke ved, at Tina Dickow med 'Whispers' har skabt nogle af sine bedste musikalske øjeblikke".


Berlingske tidende

d. 25. aug. 2014

af

af

Lars Rix

d. 25. aug. 2014

"Noget er sket de senere år, hvor hun har slået sig ned på Island og har fået både mand og børn. Der synes at være kommet en større ro og sikkerhed omkring hendes sangskrivning. Nogle vil sige, at den ikke længere er så fængende, men det passer nu ikke på hendes nye album, »Whispers«, der ganske vist ikke indeholder tidligere tiders personlige dagbogsnotater, men på andre punkter tænder som en tændstik på et stykke svovl ... »Whispers« har således sine store momenter, men også lidt for meget pænhed visse steder".


Jyllands-posten

d. 25. aug. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 25. aug. 2014

"Hendes 10. studiealbum - er klangligt og stemningsmæssigt beslægtet med det flotte, akustiske singer/ songwriterværk "Notes" fra 2003. Men "Whispers" virker mere frigjort fra den akustiske tradition og besnærer med en smidig vekslen mellem lethed og tyngde. Lyrisk doseres der også afbalanceret mellem øm følsomhed og bitter frustration ... Tina Dickow og hendes mand og musikalske partner, islændingen Helgi Jónsson, opnår med lignende spartansk folk-magi en intim storhed i den særegne "Mines". Den mere fyldigt orkestrerede "Someone You Love" forkæler samtidig lytterens indre poptøs med et smukt og sangbart vokalarrangement".


Berlingske tidende

d. 25. aug. 2014

af

af

Lars Rix

d. 25. aug. 2014

"Noget er sket de senere år, hvor hun har slået sig ned på Island og har fået både mand og børn. Der synes at være kommet en større ro og sikkerhed omkring hendes sangskrivning. Nogle vil sige, at den ikke længere er så fængende, men det passer nu ikke på hendes nye album, »Whispers«, der ganske vist ikke indeholder tidligere tiders personlige dagbogsnotater, men på andre punkter tænder som en tændstik på et stykke svovl ... »Whispers« har således sine store momenter, men også lidt for meget pænhed visse steder".


Jyllands-posten

d. 25. aug. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 25. aug. 2014

"Hendes 10. studiealbum - er klangligt og stemningsmæssigt beslægtet med det flotte, akustiske singer/ songwriterværk "Notes" fra 2003. Men "Whispers" virker mere frigjort fra den akustiske tradition og besnærer med en smidig vekslen mellem lethed og tyngde. Lyrisk doseres der også afbalanceret mellem øm følsomhed og bitter frustration ... Tina Dickow og hendes mand og musikalske partner, islændingen Helgi Jónsson, opnår med lignende spartansk folk-magi en intim storhed i den særegne "Mines". Den mere fyldigt orkestrerede "Someone You Love" forkæler samtidig lytterens indre poptøs med et smukt og sangbart vokalarrangement".


Politiken

d. 24. aug. 2014

af

af

Simon Lund

d. 24. aug. 2014

"Ind i mellem slår banaliteterne kolbøtter i teksterne, og der er stadig rester af Dickows lækkermelankolske velfærdschmerz. Når hun eksempelvis på 'I Want You' synger gennem den simrende vibrafon: »let's go crazy together«, lyder det som om, at det skøreste, hun kan finde på, er at presse lidt citron i sin medova-te. Det ændrer dog ikke ved, at Tina Dickow med 'Whispers' har skabt nogle af sine bedste musikalske øjeblikke".


Information

d. 30. aug. 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 30. aug. 2014

"Den 36-årige sanger og sangskriver har fundet et nyt, mere dystert og melankolsk sted at synge fra end tilforn, og der skal der nok være dem, der foretrækker hendes tidligere stil, men er man til koryfæer som Leonard Cohen og den sene Johnny Cash er det her det rette sted at søge hen. Det musikalske akkompagnement er simpelthen sindssygt smukt, men også så underspillet, at man tror, det er løgn, hvilket placerer vokalen lige i centrum. Og man tør påstå, at hun som sanger leverer varen. Aldrig har Dickows sangskrivning stukket så dybt, aldrig har man følt sig så truffet af hverken det sungne eller sangeren selv, det er ganske enkelt sangkunst af ypperligste kaliber. Knap er pladen færdig, før den må høres igen".


Information

d. 30. aug. 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 30. aug. 2014

"Den 36-årige sanger og sangskriver har fundet et nyt, mere dystert og melankolsk sted at synge fra end tilforn, og der skal der nok være dem, der foretrækker hendes tidligere stil, men er man til koryfæer som Leonard Cohen og den sene Johnny Cash er det her det rette sted at søge hen. Det musikalske akkompagnement er simpelthen sindssygt smukt, men også så underspillet, at man tror, det er løgn, hvilket placerer vokalen lige i centrum. Og man tør påstå, at hun som sanger leverer varen. Aldrig har Dickows sangskrivning stukket så dybt, aldrig har man følt sig så truffet af hverken det sungne eller sangeren selv, det er ganske enkelt sangkunst af ypperligste kaliber. Knap er pladen færdig, før den må høres igen".