Bøger / faglitteratur / biografier

Warren Buffett : et liv med milliarder


Beskrivelse


Biografi over den amerikanske investor Warren Buffett (f. 1930), verdens næstrigeste mand, der fortæller om sit liv og sin investeringsfilosofi og -metode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2009

af

af

Flemming Faarup

d. 2. okt. 2009

Denne mastodont af en bog om rigmanden Warren Buffett henvender sig ikke til de almindelige biografilæsere. Bogen handler om den mest amerikanske af alle myter, nemlig historien hvordan "man starter som avisdreng og senere bliver milliardær". Den historie kan man læse mange steder, men denne bog handler også om, hvordan Buffett kunne gennemskue de økonomiske mekanismer og holde skindet på næsen, når andre mislykkedes med deres investeringer. En af hans meriter er, at han forudsagde at it-boblen ville briste.

Forfatteren, der har en fortid i forsikringsbranchen har fulgt Buffett meget tæt i 5 år; hun har interviewet ham gentagne gange, og hun har fulgt ham rundt på hans rejser. Hendes sprog er noget omstændeligt, med meget lange sætninger og mange citater. Langt hen ad vejen føles det som en lang opremsning af, hvad Buffett gjorde, og hvad der skete omkring ham. Bogen handler ikke bare om en rig mand, den handler også om økonomisk tænkning i teori og praksis. Bogen er illustreret med mange private fotos. Der er 100 sider noter og et stort navneindeks.

Jeg synes ikke tidligere at have stødt på en lignende blanding af biografi og økonomisk lærebog.

Bogen er mere velegnet som inspirationskilde til dem, der før i tiden blev kaldt yuppier, end at være lystlæsning for biografiyndere.