Bøger / skønlitteratur til børn

Vores helt egen hund


Beskrivelse


Billedbog. Familien skal have hund og henter Soffi på et internat. Vi følger Soffis liv hos sin nye familie, og vi lærer om hundens pasning og pleje.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 12. aug. 2016

Der er meget man bør vide, når man skal have hund. Måske skal I også have hund hjemme hos jer? Familier med børn i alderen 5-9 år kan lære meget ved at følge Soffi og hendes nye menneskefamilie.

Vi møder Jack Russell-terrieren Soffi og hendes nye familie, der henter hende på et internat. For nye hundeejere er der meget man skal lære, og især internathunde har behov for megen tålmodighed og omsorg. Følg med og se hvordan Soffi lærer at adlyde ordrer og reagere på sit navn, tager på tur i parken, hvor hun møder nye venner, og endda deltager i et hundeshow. Sideløbende med fortællingen om Soffi og hendes liv i familien optræder faktuelle informationer om hundens pasning og pleje med en anden og mindre skrifttype. Således gennemgås flere forskellige emner, blandt andet kropssprog, foder og tilpasning af halsbånd. Bagerst findes et indeks og forslag til øvrigt litteratur om emnet. Forfatter og illustrator har også arbejdet sammen om Hvordan har du det?.

Charmerende, velskrevet og lærerig bog til nye hundeejere. Den enkle fortælling får liv ved Salvatore Rubbinis iøjnefaldende og ekspressive illustrationer, og skiftene mellem faktuelle oplysninger og billedbogstekst fungerer rigtigt fint.

Der findes en del bøger om emnet, om end internatvinklen er ny. I Din nye hundehvalpMin hund beskrives emnet set fra hvalpens synspunkt, og i Min hund findes der ligeledes mange nyttige informationerDer findes en del bøger om emnet, om end internatvinklen er ny. I Din nye hundehvalp beskrives emnet set fra hvalpens synspunkt, og i findes der ligeledes mange nyttige informationer.



Informationer og udgaver