Et brutalt overfald på en ældre dame bliver optakten til en krig mellem østeuropæiske skurke og tyrkiske narkohandlere med skumle danske bagmænd og afrikanske prostituerede på sidelinjen. For især mandlige krimilæsere.

Mehmet og Adem vælger den forkerte ældre dame at slå ned og røve, da hendes søn er den skrupelløse advokat Ulrik Langer. Sideløbende med at han opbygger et lyssky finansimperium hyrer han folk fra østmafiaen til at opspore de to. Kriminalassistent Bjørn Agger og kollegerne fra Drabsafdelingen på Station City får rigeligt at se til i et stadig mere indviklet forløb. Forfatteren er selv tidligere kriminalassistent på Vesterbro.

Der er ingen tvivl om, at forfatteren er inde i Vesterbros skumle miljøer og politiets arbejde. Til gengæld er det måske tiden med politirapporter, der gør sproget fladt og fyldt med minutiøse gentagelser og rutinebeskrivelser. Samtidig virker det usandsynligt og enerverende, at alle i Aggers afdeling altid har kvikke bemærkninger og store grin på midt i al den elendighed, de beskæftiger sig med.

Fra Torben Nielsen til Hanne Bech Hansen har flere tidligere politifolk skrevet kriminalromaner. Jeg synes stadig, de bedste politiromaner kommer fra professionelle forfattere som Blædel og Adler-Olsen. Forfatterens fjerde bog ligner tematisk de første tre.