Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Virkelig vigtigt ifølge Rosa


Beskrivelse


Hvor Rosa og indimellem Ville fortæller kort om de virkelig vigtige ting som kammerater, kærlighed, planer og hvordan man skal tackle situationen, når nu drømmen om at blive en berømt sangerinde går i opfyldelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elin Søborg

2007

Henvender sig først og fremmest til de 9-14-årige, der har læst Gahrtons og Unenges to bøger om Rosa og Ville fra 2006, men også andre i aldersgruppen vil fornøje sig over de gode råd, opskrifterne og de pinlige situationer.

Oven på de 2 bind om "Livet ifølge Rosa", 2006 har forfatterne her lavet en lille, overskuelig bog, hvor Rosa og indimellem Ville fortæller kort om de virkelig vigtige ting som kammerater, kærlighed, planer og hvordan man skal tackle situationen, når nu drømmen om at blive en berømt sangerinde går i opfyldelse. Der er gode råd om at opføre sig naturligt, tage gas på andre, være tilfreds med sit udseende, lave en bladreol af sodavandsdåser og mange andre ting, alt set igennem (selv)ironiske briller og livligt illustreret og krydret med indsatte to-sides tegneserier. Og så er der opskrifter på vegetariske sandwiches og usunde lækkerier.

Hélène Wagns fine bog om Emma G, 2006, har både samme humor og en del gode råd om opførsel for samme aldersgruppe, og i 2001 kom der en serie brugsbøger med emner fra det svenske ungdomsblad Kamratposten, bl.a. Hjerte & smerte. Og så lavede Gahrton og Unenge jo en bog om fester for Eva & Adam-fans i 1999.

Det er en fin og underholdende bog præget af forfatterparrets evne til at sætte sig ind i de unges tanker og formidle dem sjovt og solidarisk.



Informationer og udgaver