Bøger / skønlitteratur til børn

Vinni i forårshumør


Beskrivelse


9-årige Vinni går i tredje klasse. Hun er skilsmissebarn og kæreste med klassekammeraten Alex. Da klassen får vikar forandres meget. Den forhadte klasselærer holder op og sommerferien venter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2003

af

af

Ulla Møller

d. 3. nov. 2003

I fyrre korte kapitler fortæller 9-årige Vinni om sin hverdag i skolen og derhjemme. Bogen er fjerde del af serien om skilsmissebarnet Vinni og hendes familie. Serien skildrer livet som en helt almindelig, klog og følsom 9-årig pige kan opleve det. Vinnis jævnaldrende vil hygge sig i hendes selskab og nyde en god serie med udsigt til nye titler. Nye læsere fra 9 år kan begynde her, men det er en fordel at kende personerne og deres indbyrdes relationer i forvejen, så de fleste vil nok foretrække at starte med første del Far på søndag. Vinni er lidt af en outsider i klassen, og da vikaren, der i øvrigt har blik for hendes specielle kvaliteter, tror hun er en dreng, er ærkefjenden Magdalena straks parat med nye drillerier. Vinni er stadig kæreste med Alex eller er hun? En misforståelse afgør sagen, og til klassefesten bliver det Vinni og Thomas. Forældrene kan stadig være i stue sammen og være fælles om deres datter. Da bogen slutter, og klassen har taget definitivt afsked med den klasselærer, som Vinni i tre år har haft et lidt anstrengt forhold til, tager familien sammen til ferieparadiset i skærgården.



Informationer og udgaver