Lars Bedsted Gommesens anden kriminalroman følger på ny kriminalassistent Chr. Krake, der siden debutromanen fra sidste år, Sjælens øje, er blevet forflyttet til mere ordinært politiarbejde. Denne gang handler sagen om en forstadshusmor med romantiske længsler, der øjner muligheden for et lille sidespring en aften i byen. Det udvikler sig til et rædselsdøgn, hvor hun indespærret i en uhumsk lejlighed må døje en psykopatisk voldsmands luner. Selvom ydmygelserne og volden er udpenslet i detaljer, er det hverken selve forbrydelsen eller dens opklaring, der er Gommesens ærinde. Det er derimod beskrivelsen af de voldsomme konsekvenser en så rå forbrydelse får. Ikke bare for ofret, men også for mennesker i hendes omgivelser. Bogens styrke er ægtheden i beskrivelsen af både forbrydelse og det politiarbejde, der følger. Her udnytter Gommesen fint den viden han som kriminalassistent har på området. Derimod er sproget for svagt, og de lange scener hvor vi følger Ingrids indre stemme fungerer simpelthen ikke. Som helhed falder bogen derfor fra hinanden. Én del: en velfungerende politiroman, som afvikles alt for hurtigt. En anden del: en psykologisk beskrivelse af et menneskes sammenbrud, som afvikles alt for langsomt.