Bøger / faglitteratur

Vinene fra Australien


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kresten Søe Christensen

2007

For lidt viderekommende vinentusiaster.

Forfatteren, som er dansk og bosat i Australien, fortæller om landets vinhistorie og dens pionerer, vinregioner, druesorter og 150 engagerede producenter, der har skabt landets ry som seriøs vinnation. I det sidste, som tydeligvis er et resultat af personlige oplevelser, engagement og bekendtskaber synes jeg dog, at balancen tipper lidt ift. det mere generelle stof og her udvander bogens brugbarhed en smule for den mere alment interesserede. Australsk vin har været et boom de senere år, og bogen er superaktuel fx om tørkeproblemet. Særdeles interessante er også de udmærkede redegørelser om druesorterne, deres karakteristika og reaktion på fx temperaturforholdene samt snusfornuftige betragtninger om fx kork vs. skruelåg. Bogen er udbygget af fine afsnit med vinturisme, årgange og australsk mad inkl. opskrifter. Hertil kommer en velafbalanceret sidearkitektur med fine indfældede lækre atmosfæreskabende farvefotos, som med et fåtal af de i genren desværre tit almindelige staffagefotos giver en fin tilgang til vin, land, distrikter og mennesker. Bogen er i en flydende ofte journalistisk tilgang til emnet, hvilket trods de mange fakta gør den letlæst og oplevelsespræget.

Der er ingen nyere selvstændig bog om emnet.

I kraft af både den danske baggrund, de indholds- og layoutmæssige kvaliteter og som eneste selvstændige bog om det populære vinland en oplagt anskaffelse på biblioteker med bredere interesse for vinene fra den ny verden.


Politiken

d. 8. dec. 2007

af

af

Henrik Steen Andersen

d. 8. dec. 2007