Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Vindue mod gaden


Beskrivelse


Tegneserie. Den kvindelige kriminalbetjent Rubine Killarney er på sporet af en snigmorder, hvis opgave det er at myrde en præsident.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2000

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 14. apr. 2000

Rubine er en smart sild – ansat i Chicagos politi – med hang til utraditionelle arbejdsmetoder. Hun vikles ind i en kriminalhistorie med internationale tråde, og så går det ellers over stok og sten. De fleste af genrens klicheer er brugt, men det er gjort med humor, både i farvetegningerne og i dialogen. Persongalleriet er let karikeret, og tegningerne er i det hele taget i "gammeldags" stil, lidt a la Macherot, Morris og Uderzo. Den enkelte tegnings "baggrundskulisse" er fyldt med små detaljer, hvor der er gjort meget for at virke naturtro, så man ikke bare skøjter hen over billederne. Handlingen i den afsluttede historie er banal og harmløs, men man føler sig godt underholdt. Næste bind er under forberedelse. Fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2000

af

af

Vera Jensen

d. 14. apr. 2000

Rubine er en moderne kvindelig tegneseriehelt, der uforfærdet kaster sig ud i kamp med de mest forhærdede forbrydere. Nærgående mænd behandler hun cool og nedladende. Hun minder en del om andre kvindelige tegneseriehelte som f.eks. Franka og Natacha, og tegneren har da heller ikke gjort noget for at skjule Rubines fysiske fortrin. I dette album skal hun fange en snigmorder, der er hyret til at myrde en præsident. Historien er meget ordinær og minder om dusinvis af tidligere actionserier. Det er sympatisk, at en kvindelig figur fremstilles som modig, selvbevidst og handlekraftig, men man kunne samtidig ønske, at Rubine ville være i besiddelse af en mere nuanceret, original og spændende personlighed. Tegninger og layout er dygtigt og professionelt udført, men er også præget af rutine. Stregen er i familie med serier som f.eks. Natacha, hvis ophavsmand Walthery også er en af foreliggende series kunstneriske bagmænd. God kraftig farvelægning. Målgruppen er de 10 -14-årige.


Strip!

Nr. 10 (2000)

af

af

Thomas Berger

Nr. 10 (2000)