Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vindheksen : grådighed, had, kaos


Beskrivelse


Fantasy. Vindheksen eksperimenterer med de menneskelige følelser, og skaber så megen lidelse og død, at ynglingene Jonius, Jarvild og Ask sammen kaster sig ud i kampen mod hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elin Søborg

2007

Mest for de lidt ældre fantasylæsere fra 14 år, der kan holde mange tråde sammen og mere er til splatter end til umiddelbar spænding. Omslaget er indbydende og dækkende for indholdet.

Fantasyroman skrevet af tre danske debutanter. I ganske korte afsnit og et poetisk, af og til omstændeligt og eksperimenterende, billedrigt sprog fortælles historien om den onde vindheks, der hjulpet af munkene fra sin tilbedende kult forsøger at skabe liv og bl.a. kunstigt genskabe de menneskelige følelser. Det er dog mest død, hun skaber, så tre ungersvende, der føres sammen for at indgå i et af hendes eksperimenter, bekæmper hende og ender med at besejre hende. Historien fortælles fra flere synsvinkler, og det er ikke helt let at holde dem ude fra hinanden og finde ud af, hvad der er sket i fortiden, og hvordan de enkeltes historier fletter sig ind i hinanden. Vejen til vindheksens borg er fyldt med gru, blod, slim og bylder, men man er aldrig i tvivl om udfaldet.

Det er især Dennis Jürgensen, der ellers har skrevet denne blanding af fantasy og splatter. Bogen når ikke op i nærheden af hans hverken sprogligt eller spændingsmæssigt.

En sprogligt og fortællemæssigt lidt tung bog for de ældste fantasylæsere. Plottet er lidt svært at få hold på på grund af mange tråde fremad og bagud, og det sænker tempoet og spændingen væsentligt. En interessant, men ikke helt vellykket debut.