Bøger / faglitteratur

Vind med vilje


Beskrivelse


Den tidligere verdensmester i roning og nuværende coach trækker på egne erfaringer, når hun giver gode råd om, hvordan man opnår succes med at nå sine mål via planlægning, fokus og realisme. Med trænings- og kostvejledninger, primært for sportsfolk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2009

af

af

Lis Pedersen

d. 22. jan. 2009

Bogen er for alle, der vil have hjælp til at nå et mål på en realistisk måde.

Bloch er tidligere verdensmester i roning og nu coach. Hun har desuden skrevet 12 minutter - 12 uger, 2005. Bogens største del handler om de mål, man sætter for sig selv, og hvordan man får succes med at nå sine mål. Det kræver planlægning, fokus, realisme. Desuden evnen til at tænke positivt, ikke gå i baglås, kunne visualisere sin egen sejr, om det er i sport eller andre livssituationer. Den sidste del af bogen er trænings- og kostvejledninger, som primært er for sportsfolk. Dette afsnit er delvist hentet fra hendes Bliv din egen træner, 2006. Bogen er velskrevet, sine steder humoristisk, de små episoder fra hendes eget liv er gode eksempler på både problemer og løsninger.

Bogen er en nyskrevet udgave af Tør du blive en vinder?, 2007, og de tidligere udgaver bør kasseres. Der findes mange bøger inden for coaching-feltet, denne minder mest om Viljen til sejr : harmoni i job, familie og fritid, 2008, hvis forfatter jo også er roer.

Bogen er velskrevet og velargumenteret. Blochs bøger "går godt", så jeg vil spå denne bog et solidt udlån.