Bøger / skønlitteratur / roman

Villa Zonda


Beskrivelse


Under 2. verdenskrig strander engelske Lila på Malta hos en greve med to charmerende nevøer. Lilas elskede må i krig, og da den endelig slutter, har hun lovet sig til en anden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2002

af

af

Lone Krøgh

d. 8. feb. 2002

Caroline Harvey alias Joanna Trollope har skrevet en dejlig dameroman, som vil gå rent hjem hos læsere af underholdende og farverige kærlighedshistorier. I 1938 må den unge Lila og hendes fallerede kunstnerfar forlade England og tage ophold på Malta i den forsømte Villa Zonda. De falder hurtigt til på øen og Lila bliver venner med en omfangsrig maltesisk familie og får arbejde hos en britisk adelsmand. Han har to charmerende nevøer, som Lila uvægerligt forelsker sig i. Med krigen bliver alt anderledes. Nevøerne melder sig til RAF og tyskerne bomber Malta. Der er mangel på alt, men Lila holder sig oppe ved at vente på den ene nevø. Imens arbejder hun på et hospital og har taget en maltesisk pige til sig som protegé. Da krigen slutter og Lilas forhåbninger om gengældt kærlighed brister, tager hun tilbage til England for at finde ud af, hvor hun hører til. Trods udsigten til en større arv i England, returnerer Lila hurtigt til Malta, og nu er hun rede til at modtage den mand, som gennem alle årene har bejlet til hende. I referat tager Villa Zonda sig noget mere kulørt ud, end den egentlig er. Det er en meget anvendelig underholdningsroman i halvtriviernes bedre ende, og Harvey/Trollope har planlagt flere historiske kærlighedsromaner Ja tak!.


Jyllands-posten

d. 26. mar. 2002

af

af

Annelise Vestergaard

d. 26. mar. 2002