Bjørnstad, (Oda, G-mol balladen m.fl.), tegner her et ambitiøst portræt af Norge gennem det 20. århundrede: fra løsrivelsen fra Sverige i 1905 over mellemkrigstiden, den tyske besættelse, tildet moderne Norge, hvor EEC-afstemningen i 1972 står som et nyt fixpunkt med efterfølgende politisk brydning og polarisering. Indenfor rammerne af slægtsromanen følges familien Ulven, hvor Ovidia,engang en fattig tjenestepige fra Lyngør overfor hvem den store flanør Erik Ulven tog sig visse utilgivelige friheder, står som den centrale figur. Fortælleteknisk følges i øvrigt over firegenerationer otte beslægtede mænd og kvinder, der alle i sig rummer den norske udlængsel efter den store verden i syd, bl.a. symboliseret ved familiens store villa, hvis mange rum er opkaldt efterandre europæiske lande. I øvrigt tematiseres romanen igennem de maskuline svagheder: vold, destruktivitet, selvoptagethed m.m. overfor hvilke, forf. sætter stærke feminine dyder: solidaritet,medmenneskelighed,barmhjertighed m.v. eksemplificeret i skildringen af de tre stærke kvinders liv: Ovidia, Laura og Bene. Et stort og flot opsat tidsbillede, der måske kunne have tålt at værestrammet lidt, men som i øvrigt er befolket med en række psykologisk troværdige figurer og følgelig heller ikke er uden gode anvendelsesmuligheder i bibl.