Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Vilje & håb : en ung families kamp for livet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En personlig beretning om en families kamp for at klare hverdagen, der byder på hård modgang i form af flere kræftdiagnoser. Vægten er lagt på følelser og personlige reaktioner, samt parforholdets vilkår.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2016

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 11. okt. 2016

Mange, der har haft kræft tæt inde på livet, vil kunne nikke genkendende til de oplevelser, som Liff beskriver i denne personlige bog om en families barske hverdag med flere kræftdiagnoser.

Efter flere års udmattende fertilitetsbehandling bliver Liff og Jakob i sommeren 2011 forældre til sønnen Julius. Kort tid efter vælter ulykkerne ned over den lille familie. Først mister Jakob sit arbejde, så bliver Julius syg og får konstateret leukæmi, og et halvt år senere sidder Liff selv overfor lægen med diagnosen brystkræft. I tiden derefter følger kemo- og strålebehandlinger, angst, stress og store følelser. Parforholdet og rollen som forældre udfordres og ændres undervejs. Hele forløbet beskrives af Liff i kronologisk form, afbrudt af kommentarer fra Jakob.

En stærk personlig beretning om en lille families kamp for at klare en hverdag, der byder på usædvanlig hård modgang. Vægten er især lagt på følelser og personlige reaktioner samt parforholdets vilkår. Det er en barsk fortælling om at være forældre til et alvorligt sygt barn, men samtidig en beretning om udholdenhed og kunsten at finde kræfter, hvor det næsten synes umuligt. Teksten kan virke lidt kompakt, da bogen ikke er opdelt i kapitler.

For nogle år siden kom Kemoland, der ligeledes er en mors beretning om livet med et sygt spædbarn. Desuden findes i serien "Virkelighedens Verden" en del bøger om forældres oplevelser af livet med syge børn og kræft.