Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Vild med Ronaldo


Beskrivelse


Om den portugisiske, professionelle fodboldspiller Cristiano Ronaldos (f. 1985) liv og karriere med statistik, citater og quiz.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2013

af

af

Pia Petersen

d. 19. sep. 2013

Ny bog om fodboldfænomenet Christiano Ronaldo (CR). Primært for piger og drenge fra 10-16, men voksne kan også sagtens læse med. Forside og bagside har fine billeder med CR og bogen vil nærmest ikke stå stille på hylden, da der er meget rift om denne slags bøger.

Forfatter er tidligere udkommet med lignende fodboldbøger, bl.a. Alt om Rooney, Alt om Ronaldo og Alt om Neymar. Denne lægger sig tæt på Alt om Ronaldo og format og layout ligner også. Den indeholder et kort indblik i hvor CR er lige nu både fodboldmæssigt og privat. Bl.a. sammenlignes der med Messi og Messi fører på de fleste kanter, men et sted dominerer CR - nemlig på Facebook hvor han har 59 mio fans, mod Messis "kun" 47 mio fans. Derefter hører vi om hans opvækst på Madeira, hans tid i Manchester United og hans kampe for det portugisiske landshold. Som vi kender det, er der garneret med lækre billeder, faktabokse og en quiz om CR til sidst.

Denne minder meget om Alt om Ronaldo, da den er bygget op på samme måde. Det der i særdeleshed adskiller denne, er at den er up to date og at den har spændende information med om CR's barndom og familie på Madeira plus billeder af CR som barn og af hans familie.

Rigtig god bog om CR, der fint supplerer de bøger om ham vi allerede har, primært ved at være up to date og ved at give et billede af ham som barn. God læsning til de mange fans og også til dem der bare synes, at han er pæn.