Bøger / skønlitteratur til børn

Vil du være min kæreste


Beskrivelse


En samling guldkorn og visdomsord sagt af børn om kærester og kærlighed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 1997

af

af

Susanne Thøfner

d. 7. okt. 1997

Denne bog med pudsige udtalelser af børn fra 6 - 10 år koncentrerer sig om kærester og forelskelser og har desuden en del udtalelser med om troskab og utroskab, jalousi, det gode og dårlige ved forelskelser osv. Forf., der tidligere har udgivet flere bøger med børns udtalelser, bl.a. Børn er jo også en slags mennesker, kommer her med 4 nye bøger, hvor de tre andre omhandler familieforøgelser, kongehuset og bedsteforældre. Disse fire bøger er holdt i samme nydelige layout med megen luft mellem citaterne, der er inddelt i mange små afsnit. Afsnittene indledes hver især med en naiv og charmerende bamsetegning udført med en kraftig og ujævn tuschstreg. Det iøjnefaldende omslag viser en kulørt bamsetegning på en lavendelblå baggrund, der står i skarp kontrast til den sorte ryg. Indholdet er i samme stil som forfatterens øvrige bøger; det er layoutet, der er den største nyskabelse. Men mange af citaterne er søde og morsomme, som f.eks. når Allan på 9 år siger: "Jeg synes, det er værre at miste et kæledyr end en kæreste. For en hund er jo en del af familien." Ud over at egne sig som gavebog vil bogen kunne anvendes på voksenbiblioteket, hvor den også kan give inspiration til lykønskningskort, taler osv.


Jyllands-posten

d. 16. okt. 1997

af

af

Mette Holbæk

d. 16. okt. 1997