Bøger / faglitteratur

Videnskabsteori


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tove Jensen

d. 19. dec. 2018

Undervejs i læsningen af dette dobbeltbind gribes man gang på gang af den forestilling, at de tanker, der satte verden i gang, og alle sandheder er tænkt for længe siden. Resten er åndelig bureaukratisering. Det er næppe helt retfærdigt over for den knapt 30-årige adjunkt i filosofi, som knokler i sætning efter sætning for at styrke det teoretiske grundlag for debatten om videnskaben og dens samfundsmæssige placering. I bind I redegør Juul Jensen for videnskabsprocessens forskellige elementer, de fælles fænomener og træk for en hvilken som helst videnskabelig aktivitet. I bind II gøres der gennem eksempler rede for, hvorledes videnskabsprocessen kan stagnere ved at teori og praksis skilles ad under ideologiske kræfters indflydelse. Juul Jensen præsenterer en række centrale begreber som materialisme, idealisme, teori, praksis, og kun få af hans eksempler er fra den moderne videnskab, som forudsætter betydelig matematisk viden. En bog for et forholdsvis begrænset publikum, selv ommange vil have sympati for dens drivkraft, at sandheder kun er sandheder, når de kan omsættes socialt.



Informationer og udgaver