Bøger / faglitteratur / bibliografier

Videnarbejde og stress : mellem begejstring og belastning


Beskrivelse


Om vilkårene for videnarbejdere i det moderne arbejdsliv, der befinder sig i spændingsfeltet mellem begejstring og belastning - mellem ydre krav og egne forventninger. Bogen er baseret på en dialog med medarbejdere og ledere i seks danske vidensintensive virksomheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 4. nov. 2009

Bogen kan betragtes som et indlæg i den aktuelle stressdebat, som foregår på mange niveauer i samfundet, samtidig med at den publicerer viden og resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt om stress blandt videnarbejdere. Bogen henvender sig således til videnarbejdere og mennesker, der arbejder professionelt med stress, hvilket også vil sige ledere og tillidsrepræsentanter i videnorganisationer.

Bogens forfattere er med i et tværvidenskabelig forskerteam under forskningsprojektet Viden og stress, hvis formål er at forebygge stress i videnarbejdet, og som er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet - se www.videnogstress.dk. Videnarbejdere er karakteriseret ved længere videregående uddannelser, høje forventninger til arbejdet, ønske om faglig fordybelse, kreativitet og selvstændighed, stor fleksibilitet og udstrakt selvbestemmelse. Virkeligheden står ikke altid mål med ambitioner og forventninger, hvorved der opstår et spændingsfelt mellem det, som forfatterne kalder begejstring og belastning. Det er dette spændingsfelt, som kan skabe stress, og som der stilles skarpt på i bogen, ligesom man forsøger at udvikle de forhold, der kan øge begejstringen og mindske belastningen.

Mens en stor del af stresslitteraturen er populærpsykologiske selvhjælpsbøger, befinder denne sig i en mere akademisk kategori, hvor man formidler forskning.

Forskningsbaseret bog, der i et forholdsvis tilgængeligt sprog handler om dobbeltheden i videnarbejde som kilde til såvel begejstring som belastning.