Bøger / skønlitteratur / udstillingskataloger

Vi lider alle af kapitalisme - men vil ikke behandles : et skuespil i en akt


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling på Kunsthal Aarhus.

Drama. 35-årige Connie Ramos er indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor der udføres forsøg med tankekontrol. Connie gør modstand, og Luciente fra fremtiden forklarer hende, at hendes kamp har stor betydning for, om utopien eller dystopien vinder krigen om fremtiden. 8 roller.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2014

af

af

Ann Luther Petersen

d. 28. mar. 2014

Science fiction-drama om samfundets magtstrukturer, som kræver erfarne spillere til at forløse både tematik og iscenesættelse.

Den psykiatriske patient Connie modsætter sig hospitalets overgreb ved bl.a. at rejse i tid. Hun får hjælp af Luciente fra fremtiden, som forklarer, at flere mulige fremtider fører krig mod hinanden. Luciente opfordrer Connie til at gøre modstand mod overmagten (lægerne) og kæmpe for en bedre fremtid. Stykkets iscenesættelse centreres omkring stole på scenen og med færre stole end skuespillere bliver manglen på stole en fortælling, der skal eksistere parallelt med manuskriptets historie. To karakterer, Vradis og Dalakoglou, er blandt publikum og ytrer sig gennem skilte med teoretiske betragtninger om opstand. De er modelleret over to virkelige personer, der har redigeret tekstsamlingen "Revolt and Crisis - Between a Present Yet to Pass and a Future Still to Come" om den sociale opstand i Grækenland i december 2008 og den efterfølgende krise, som stykket bl.a. er inspireret af. Stykket er skabt af billedkunstner Lise Skou og dramatiker Gritt Uldall-Jessen.

Et af de få danske science fiction-skuespil for voksne er Marie Markvad Andersens Skisma fra 1995, der dog adskiller sig meget fra nærværende stykke ved at være en musical.

Science fiction-drama, der på imponerende vis forener refleksioner over samfundets magtstrukturer med en spændende fortælling om den undertryktes kamp mod overmagten.


Proxima

Nr. 101 (2016)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 101 (2016)