Bøger / faglitteratur / erindringer

Vi havde valgt Jakob fra -


Beskrivelse


En beskrivelse af familielivet med mongolbarnet Jakob samt forældrenes reflektioner og holdninger i forbindelse med at være forældre til et handicappet barn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 3. mar. 2005

Personlig beretning og samtidig et indlæg i samfundsdebatten om et følsomt emne. Nemlig omkring det svære valg om man skal føde eller abortere et foster, som har fået konstateret kromosomdefekten Downs Syndrom. Jakobs far, der er bogens forfatter lader det være op til den enkelte, men lægger ikke skjul på sine egne holdninger i spørgsmålet, som han allerede besvarer i bogens titel. Hvis familien dengang, de ventede Jakob, havde fået foretaget en fostervandsprøve, som ikke var et tilbud til gravide under 35, eller en nakkefoldsscanning, som er langt mindre indgribende, men slet ikke eksisterede dengang, ja, så var defekten blevet opdaget, og de havde valgt at abortere Jakob. Men nu er han her og er næsten voksen, og far, Erling, fortæller om Jakobs udvikling gennem årene og livet med ham, som byder på mange udfordringer, megen varme og glæde, men også mange bekymringer for hans fremtid, især når mor og far engang ikke længere er der for ham. En sober, stærk og afklaret beretning fra en mand, Jakob er meget heldig med at have til far. Han skrev allerede i 1993 Jakob bliver aldrig professionel fodboldspiller. Illustreret med gode privatfotos i farver.


Udvikling / Socialt Lederforum

2005, nr. 2

af

af

Hans Christian Hansen

2005, nr. 2