Bøger / faglitteratur

Vi byggede broen - Vestbroen


Beskrivelse


22 "brobisser" fra Vestbroen beretter om hverdagen på byggepladsen, om lange arbejdsdage, kammeratskab, afsavn fra familielivet, hårde lønforhandlinger, sorg ved ulykker og dødsfald samt stolthed over det færdige arbejde. Med navneliste over samtlige brobyggere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 1997

af

af

Jette Landberg

d. 7. nov. 1997

Dette er en bog om menneskene på byggepladsen Vestbroen, hvor ca. 2000 mand var ansat i 4 år - ikke en teknisk beskrivelse af byggeriet. Der er dog et par sider med brofakta, men i øvrigt består bogen af 19 personlige beretninger om årene på den enorme byggeplads. I alt 22 ansatte med vidt forskellige arbejdsområder fortæller om de glæder og sorger, der fulgte med at være ansat på det historiske byggeri. Rengøringskonen, sjakbajsen, tillidsmanden osv. fortæller om deres oplevelse af arbejdspladsen, og fælles for flere af dem er en stolthed over at have været med til dette særlige projekt. Men der er også beretninger om konflikter og ikke mindst arbejdsulykker på den ikke særlig sikre byggeplads. Bogen kan minde lidt om tidligere tiders arbejdspladsbeskrivelser, en genre vi ellers ikke ser meget til her i 90'erne. Fortællingerne er ledsaget af lidt blege sort/hvide fotos, der ikke giver det bedste indtryk af det flotte byggeri. Bogen har bestemt sin berettigelse som et minde om en fantastisk byggebedrift. Den sluttes af med en 12 sider lang navneliste over alle de ansatte. Hele Storebæltsforbindelsen er i øvrigt beskrevet mere teknisk i Erik Johannesens Danmarks broer (94/50).



Informationer og udgaver