Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Verdens sødeste æsel


Beskrivelse


Lulu og hendes mor er på sommerferie i Lumsø, i det hus som de har arvet. Lulu er blevet meget glad for æslet Leo, som de også arvede, sin nye veninde Marie og hendes pony Loppe. Da ferien er ved at være forbi, finder mor og datter ud af, at de begge gerne vil blive boende i Lumsø!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2013

af

af

Merete Trap

d. 16. juli 2013

Anden del i den letlæste serie Leo & Loppe, som primært henvender sig til hesteinteresserede piger. Anvendes til højtlæsning fra ca. 6 år og selvlæsning fra ca. 8 år. Den fine og "tøsede" forside vil appellere til målgruppen.

I seriens anden del er Lulu og Marie blevet veninder. Lulu og hendes mor er på sommerferie i det hus, som de har arvet. Lulu elsker sit æsel Leo, som de også har arvet, og hun nyder at være sammen med Marie og hendes hest Loppe. Da ferien lakker mod enden, vil Lulu ikke tilbage til byen. Det viser sig, at moderen også har lyst til at blive i huset på landet, så mor og datter flytter permanent til Lumsø, hvor Lulu skal begynde på den lokale skole. Bogen lægger op til en fortsættelse. Bogen er delt op i syv kapitler og lix er 17,9. De fine illustrationer, domineret af lyserød og lysegrøn, appellerer til pigerne fra ca. 6 år, og den hårde indbinding signalerer "rigtig bog". Julia Boehme har tidligere skrevet letlæste bøger for hestepiger bl.a. Laura på ridelejr, 2008. En sød og fin bog til begynderlæserne (primært piger), der gerne vil læse om heste, (æsler!) og veninder.

Der er en del letlæste serier for hestepigerne, men denne adskiller sig ved at det er et æsel, som hovedpersonen rider på. Kan fx sammenlignes med serien om Tinka Tinka og den stædige pony eller Pjok og Petrine.

En sød og fin letlæst bog til begynderlæserne, som primært henvender sig til piger fra 6 år og opefter som gerne vil læse om heste, (æsler!) og veninder.