Bøger / faglitteratur / erindringer

Verden af i går : en europæers erindringer


Beskrivelse


Forfatteren Stefan Zweigs (1881-1942) liv i Østrig, 1. verdenskrigs hærgen, hans liv som flygtning under nazismens forfølgelser samt om hans møder med datidens intellektuelle.

Anmeldelser (21)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2013

af

af

Anny Skov Madsen

d. 25. okt. 2013

Erindringsværket er en klassiker i europæisk litteratur og bidrager i høj grad til forståelsen af tiden og tidsånden fra omkring 1900 til begyndelsen af 2. verdenskrig. Den kan læses som erindring, som historie og som et litterært hovedværk af den kendte forfatter.

Den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) blev født i Wien i en velhavende jødisk familie. Han var en intellektuel forfatter og pacifist af borgerlig observans. Via sine rejser og ophold rundt om i verden kom han til at kende mange af tidens førende intellektuelle. Erindringerne, der er skrevet under landflygtigheden i Brasilien i begyndelsen af 1940'erne, beskriver opvæksten i Wien før 1. verdenskrig, den politisk usikre mellemkrigstid og tiden efter Hitler, hvor han søgte tilflugt i bl.a. England. Bogen giver et sjældent, personligt indblik i tidens vigtigste kulturelle og politiske strømninger. Stefan Zweig begik selvmord i 1942. Et formfuldendt sprog gør det til en betagende læseoplevelse. Bogen er nyoversat til et flydende dansk med forord af Peter Tudvad.

Bogen har tidligere været oversat af Helge Kjærgaard i en ældre retskrivning og er kommet i flere udgaver, senest i 2002. Klaus Manns Vendepunktet og Elias Canettis erindringstrilogi har samme litterære kvaliteter.

Den østrigske forfatter, der repræsenterede den borgerlige intellektuelle verden i første halvdel af 1900-tallet, var et vigtigt øjenvidne til centrale begivenheder i Europas historie. En klassiker, der fortjener stor udbredelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. dec. 2018

Tiden vil formentlig luge kraftigt ud i Zweigs forfatterskab, men med dette værk har han sat sig et varigt minde. Bogen er et erindringsværk, der spænder over sådan ca. halvdelen af vortårhundrede. Zweig var østriger, og det betyder, at han kan skildre den tilsyneladende uantastelige fred under kejserdømmet før 1. verdenskrig og krigens hærgen, så man virkelig ser en verden gåunder. Han var jøde, og det betyder jo, at han tidligt blev opmærksom på og følte nazismens forfølgelser - bl.a. oplevede han, at hans bøger blev brændt ved Hitlertysklands groteske bogbrændinger.Zweig blev flygtning, men som borgerlig intellektuel, som pacifist, som europæisk humanist kunne han ikke leve med 2. verdenskrigs værdisammenbrud og skæbnen som flygtning, og han begik selvmord i1942 (samme år som værket udkom) i Rio de Janeiro - altså fjernt fra det europæiske rum, der var hans egentlige element. Værket rummer mange fine udtryk for Zweigs grundholdninger, og det er rigtpå portrætter af ledendeintellektuelle i perioden: Rolland, Freud, Hofmannsthal og mange flere (i glimt også Georg Brandes). Genudgivelsen (i Kjærgaards oversættelse fra 1948 med moderneretskrivning) er en udmærket anledning til (gen)anskaffelse.


Berlingske tidende

d. 4. jan. 2014

af

af

Lars Rix

d. 4. jan. 2014


Jyllands-posten

d. 16. mar. 2014

af

af

Henrik Jensen

d. 16. mar. 2014


Information

d. 22. nov. 2013

af

af

Torben Brostrøm

d. 22. nov. 2013


Aalborg stiftstidende

d. 19. apr. 1948

af

af

Hakon Stangerup

d. 19. apr. 1948


Nationaltidende

d. 14. apr. 1948

af

af

Jacob Paludan

d. 14. apr. 1948


Aalborg stiftstidende

d. 21. juli 1948

af

af

Erik Lunding

d. 21. juli 1948


Kristeligt dagblad

d. 26. apr. 1948

af

af

Vagn Riisager

d. 26. apr. 1948


Kristeligt dagblad

d. 25. juni 1966

af

af

N. J. Rald

d. 25. juni 1966


Social-demokraten

d. 31. maj 1948

af

af

Frederik Nielsen

d. 31. maj 1948


Berlingske aftenavis

d. 2. juni 1948

af

af

Hans Brix

d. 2. juni 1948


Politiken

d. 25. juni 1948

af

af

Gudmund Roger-Henrichsen

d. 25. juni 1948


Information

d. 14. apr. 1948

af

af

Niels Kaas Johansen

d. 14. apr. 1948


København

d. 10. maj 1948

af

af

Henrik Juul Hansen

d. 10. maj 1948


Jyllands-posten

d. 30. apr. 1948

af

af

Jens Kruuse

d. 30. apr. 1948


Politiken

d. 25. juli 1966

af

af

Bent Mohn

d. 25. juli 1966


Weekendavisen

d. 5. apr. 2002

af

af

Jens Kistrup

d. 5. apr. 2002