Bøger / faglitteratur

Vejen til et bedre Europa : en bro mellem ja og nej


Beskrivelse


Den radikale politikers bud på en folkelig Europa-politik der både respekterer danskernes egenart og den fælles europæiske vision.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2004

af

af

Kent Skov

d. 26. maj 2004

Endnu et politisk indlæg i bogform som bidrag til debatten op til det valg til Europaparlamentet, som efter manges mening har svært ved at engagere befolkningen. Til gengæld fejler engagementet og debatlysten fra de politikere, der er på valg ikke noget. AS er spidskandidat for Det Radikale Venstre og har i flere år været partiets kommunal- og skatteordfører i Folketinget. I den lille bog her giver AS, der som partiet generelt er meget EU-positiv, sine bud på de indsatsområder, som EU efter hans mening fremover skal beskæftige sig med. Han peger på områder som: hurtig afskaffelse af landbrugsstøtten, satsning på udviklingspolitikken, EU som civil supermagt (som alternativ til USA's militære), bidrage til fredelig udvikling i Mellemøsten og forbedring af forholdet til den muslimske verden - bl.a. ved at give Tyrkiet en nøglerolle. Dette ambitiøse program gør AS rede for ved en blanding af argumenter for nødvendigheden af storpolitisk tænkning og handlen og ved at henvise til den indflydelse Danmark har haft i perioden inden for EF/EU. Perspektiveringen bagud klarer AS ved at inddrage sin egen familiemæssige baggrund og erindring tilbage til de politisk aktive forældre - en let læst fremstilling af en politisk ikke ukompliceret vision.


Weekendavisen

d. 11. juni 2004

af

af

Arne Hardis

d. 11. juni 2004