Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vegetarisk køkken - Thailand


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 1999

af

af

Birgit Sloth

d. 14. apr. 1999

Flot kogebog der vil glæde såvel vegetarer som dem der holder af thaimad. Turister der ønsker at genkalde rejseminder vil også have glæde af bogen. Der indledes med en præsentation af det thailandske køkken og ingredienserne. En del ingredienser skal hentes i specialbutikker, men kogebogen gør meget ud af at nævne alternativer. Endvidere fortælles om redskaber og arbejdsgange samt hvordan man sammensætter et måltid og serverer det. Opskrifterne er klart opstillede og nemme at følge. Det er tydeligvis opskrifter som forfatterne har gennemarbejdet grundigt. Der lægges op til at man selv kan prøve sig frem, men ved at følge opskrifterne slavisk opnås et vældig godt resultat. Kokken/kogebogslæseren kommer i den rette stemning ved at læse opskrifternes indledende bemærkninger om retternes anvendelse i Thailand, Laos eller Cambodia samt ved de mange kulturhistoriske oplysninger og fotografier af god kvalitet der er flettet ind mellem opskrifterne. Forfatterne udsendte sidste år (98/40) den tilsvarende bog Vegetarisk køkken - Mexico og i efteråret 1999 udkommer Vegetarisk køkken - Marokko.