Bøger / faglitteratur / kogebøger

Vegetarisk køkken - Marokko


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 1999

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 8. okt. 1999

Kirsten Skaarup har rejst verden tynd i jagten på oplevelser og madopskrifter. Denne gang præsenterer hun os for Marokko, et spændende køkken med mindelser om Middelhavskøkkenet. Det marokkanske køkken er også ved at blive en trend indenfor kogekunsten, så bogen er yderst aktuel. Bogen indledes med en introduktion af det marokkanske køkken, og en gennemgang af ingredienser, redskaber, krydderier og krydderurter. Derefter følger typiske opskrifter på bl.a. småretter, salater, retter med grønsager og den uundværlige couscous. I bogen handler det ikke kun om opskrifter, men også om madkulturen, krydret med forfatterens oplevelser af en anden kultur og mødet med spændende mennesker. Bogen er ikke alene interessant på indholdssiden, den er også flot at se på og bladre i med smukke billeder og godt layoutede sider. I samme stil har Kirsten Skaarup tidligere fået udgivet Vegetarisk køkken. Mexico fra 1998 og Vegetarisk køkken. Thailand fra 1999. På dansk findes også H. Walden: Det nordafrikanske køkken fra 1998, den omhandler også Tunesien, Algeriet og Egypten.