Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vandslottet


Beskrivelse


Eventyrfortælling. 12-årige prinsesse Stjerne bor skiftevis en måned hos sin far på Vandslottet og hos moderen på slottet Dodona. Når Stjerne færdes på Dodona, har hun følelsen af at blive iagttaget.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 1998

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 7. jan. 1998

I 1995 debuterede Ragnhild Bach Ølgaard med Torneroseslottet. I 1996 kom Ulykkerne og miraklerne. Begge bøgerne er meget læste. I denne eventyrlige historie møder vi den 13-årige prinsesse Stjerne, hvis forældre bliver skilt. De enes om, at barnet skal deles imellem dem på den måde, at hun opholder sig en måned ad gangen hos hver af dem. I den eventyrlige ramme præsenteres vi for meget realistiske, nutidige problemer: Børn der står magtesløse og rodløse, når forældrene går hver til sit, drenge der mest af alt ønsker en stærk faderskikkelse og voksne, der opfylder deres egne behov før de opfylder børnenes. Det er ikke synd for børnene, for de kan heldigvis klare selv forhindringer, der ser uoverskuelige ud. Forfatteren formår at opbygge en intens spændende historie, der vil være fin som oplæsningsbog for 4.-5.klasse. Bogen kan læses selvstændigt fra 5.kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 1998

af

af

Irene Aagaard

d. 7. jan. 1998

Som i forfatterens to tidligere børnebøger er her tale om en eventyrlig fortælling. Den 12 årige prinsesse Stjerne tilbringer på skift en måned hos sin far kong Solman på Vandslottet og hos moderen dronning Månefugl på slottet Dodona. Kong Solman har sendt sin hustru væk, fordi han ønsker at gifte sig igen, så han kan få den længe ønskede søn og arving. I starten er Stjerne ked af forældrenes skilsmisse, men snart lærer hun at sætte pris på at komme til det varme og venlige Dodona, hvor hun har en jævnaldrende fætter. Alt er imidlertid ikke så idyllisk, som det ser ud, for når Stjerne færdes på Dodona, føler hun sig iagttaget. Hvem er det, der går omkring på slottets loft, og hvem kommer ind på hendes værelse om natten og lægger kostbare smykker til hende ? Bogen er skrevet i et enkelt og flydende sprog, omend historien af og til kan virke lidt langtrukken. Udover mysteriet på Dodona er det også en historie om at acceptere sin skæbne og om den første spirende forelskelse. Det er en eventyrfortælling, der først og fremmest egner sig til oplæsning fra 10-11 år, men også til læsere af Astrid Lindgrens og Josefine Ottesens bøger.


Information

d. 27. feb. 1998

af

af

Merete Møller Olesen

d. 27. feb. 1998


Politiken

d. 17. feb. 1998

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 17. feb. 1998


Aktuelt

d. 15. jan. 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 15. jan. 1998