Vandmetoden

Irvings nyeste bog på dansk er hans hidtil ældste og morsomste. Den er fra 1972, altså 6 år ældre end Verden ifølge Garp. Det er en stor grotesk roman med mange farceagtige, komiske scener, men også med den ømhed for børn, som var så udpræget for Garp. Handlingen er lang, snoet og modtagelig for mange slags påvirkninger som hovedpersonens urinrør, der volder ham en del tragikomiske kvaler. Det er i det hele taget en tragikomisk roman om en ung amerikaner, der har svært ved at komme ud af sin forlængede pubertet som evighedsstudent med speciale i oldlavnordiske sagn. Han løber fra både hustru, barn og elskerinde, men modnes dog undervejs hen mod slutningen, hvor han er omgivet af godt og trygt kød i form af ammende kvinder, gode venner og legende hunde. Dele af hans liv skildres i en undergrundsfilm, andet i breve og drømme, men for det meste er hovedpersonen også fortællerstemmen. Der er mange ideer og træk, som videreudvikles i senere romaner frem til mesterværketÆblemostreglementet. Men selv om Vandmetoden ikke er et hovedværk, er den i al fald langt sjovere og mere underholdende end En bøn for Owen Meany (1989). Det er længe siden jeg har grinet så meget over en bog. Jeg tror, at den vil glæde Irvings store læserskare og andre, der savner drastisk humor.

Læs hele vurderingen

Irvings nyeste bog på dansk er hans hidtil ældste og morsomste. Den er fra 1972, altså 6 år ældre end Verden ifølge Garp. Det er en stor grotesk roman med mange farveagtige, komiske scener,men også med den ømhed for børn, som var så udpræget for Garp. Handlingen er lang, snoet og modtagelig for mange slags påvirkninger som hovedpersonens urinrør, der voldeer ham en del tragikomiskekvaler. Det er i det hele taget en tragikomisk roamn om en ung amerikaner, der har svært ved at komme ud af sot forlængede pubertet som evighedsstudent med speciale i oldlavnordiske sagn. Han løberbåde fra hustru, barn og elskerinde, men modnes dog undervejs hen mod slutningen, hvor han er omgivet af godt og trygt kød i form af ammende kvinder, gode venner og legende hunde. Dele af hans livskildres i en undergrundsfilm, andet i breve og drømme, men for det meste er hovedpersonen også fortællerstemmen. Der er mange ideer og træk, som videreudvikles i senere roamner frem tilmesterværketÆblemostregelementet. Men selv om Vandmetoden ikke er et hovedværk, er den i al fald langt sjovere og mere underholdende end En bøn for Owen Meany (1989). Det er længe siden jeg hargrinet så meget over en bog. Jeg tror, at den vil glæde Irvings store læserskare og andre, der savner drastisk humor.

Læs hele vurderingen