Gå til indhold



Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vampyrsøstrene - ferie med bid


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Omfang

160 sider: ill.

Udgivet

2013

Ophav

Franziska Gehm



(forfatter)

Birgit Fuglsang



(oversætter)

Dagmar Henze



(illustrator)
Genre og formroman
Målgruppe

til børn


Beskrivelse


De 12-årige vampyrsøstre Daka og Silvania skal besøge deres familie og venner i vampyrbyen, Bistrien. Deres menneskeveninde, Helene er også med. Men der opstår problemer, da Helene bliver forelsket i vampyrdrengen Murdo


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Vera Hollerup

d. 25. apr. 2013

Denne bog henvender sig til yndere af vampyrbøger af den lidt lettere kaliber - iblandet lidt romantik og humor. Bogen vil primært interessere piger fra 10-13 år. Bogens glade og muntre forside matcher fint bogens indhold. Bogen er femte bind i serien Vampyrsøstrene og kræver ingen speciel formidling.

Søstrene Daka og Silvania er halv-vampyrer og skal på ferie i vampyrbyen, Bistrien, og de har deres menneskeveninde, Helene med. Opholdet går dog ikke som forventet, da Helene bliver dødeligt forelsket i drengen, Murdo, der er en vaskeægte vampyr. På et tidspunkt forsvinder Helene, og alle leder efter hende. Det bliver vampyrjægeren, Dirk van Kombast, der finder parret og demonstrerer sit våben, der skyder med hvidløg. Bogen er sat med en læsevenlig typografi og er sprogligt let at gå til. Den lidt triviagtige handling og de tynde personkarakteristikker gør, at bogen er rettet mod de piger i tween-alderen, som søger let og fordøjelig underholdning. På disse præmisser fungerer bogen fint. Bogen har tilpas spænding og uhygge til aldersgruppen. De humoristiske sekvenser og skøre påfund er ret underholdende. Bogen vil helt sikkert blive et hit hos målgruppen.

Samme målgruppe vil også føle sig underholdt af den beslægtede serie Min søster, vampyren. Den handler ud over vampyrer også om veninder og mode.

Det er en underholdende bog, der beskæftiger sig med vampyrmytologien på en underholdende, morsom og letfordøjelig måde. Bogen vil blive værdsat af de 10-12-årige piger.



Informationer og udgaver

2013

Bog

Illustrator: Dagmar Henze

Turbine, 1. udgave