Vampyrernes sammensværgelse

Et forsøg på at lave en crazy-humoristisk vampyrhistorie, som fuser ud i det rene fjolleri. Humoren er anstrengt, og handlingen rodet og svær at engagere sig i. Tvillingerne Gisi og Gert er anbragt på en pension, mens deres forældre igen er i udlandet. Her opsøges de af en totalt ukendt og noget skummel bedstefar, som tager dem med til sit endnu mere skumle slot, som bebos af deres højst mærkværdige familie. De viser sig at være vampyrer, og de har den plan, at tvillingerne, som ser søde og normale ud, skal lokke bedstefædre hjem til slottet. Vampyrfamilien har nemlig opfundet en pate, som gør folk yngre, og de har brug for rent, friskt og ungt blod, uforurenet af de hvidløgsfyldte burgere m.m., som nutidens unge elsker. Den plan går naturligvis i kage, og hvordan og hvorfor beskrives side op og side ned i en tæt og småt skreven tekst fuld af detaljer og snak, som det er indviklet at holde tråden i. Handling og personer kan naturligvis ikke være særlig troværdige i en sådan historie, men når bogen så heller ikke er hverken specielt morsom, spændende eller uhyggelig, er der ikke meget at komme efter for 11-årige læsere. I 1999 udkom Pirat-bedste. Bogen er humoristisk illustreret med s/h tegninger, som minder lidt om Quentin Blake.

Læs hele vurderingen

Gert og Gisi, elleveårige tvillinger, skal i sommerferien opholde sig i pension Solfryd, mens forældrene arbejder i Afrika. En henvendelse fra den ukendte bedstefar D. R. A. Kula bringer børnene ind i et vampyrunivers, der forsøger at tjene til dagen og vejen og genoplive fordums storhedstid ved at tjene penge på bedstefædres generelle ønske om at vende tilbage til ungdommen. Denne så at sige dobbelte kidnapningsaffære danner rammen, bag en ubehjælpsomt tegnet og meget lidt læseinspirerende forsideillustration, om en forudsigelig, dårligt og omstændeligt fortalt historie, fyldt med falden på halen-komik på stumfilmsniveau og klichehærgede, uinteressante personer. Forsøget på at få handlingen til at balancere mellem det normale og det magisk-morsomme forekommer stærkt inspireret af Roald Dahls univers, uden at det på noget tidspunkt overskrider kopistadiet. Bogen forbliver kedelig, umorsom, og egentlig, udover det ubehjælpsomme, tenderende enten det usympatiske i grundindstilling og forløb eller bare det ugennemtænkte. Kan læses af børn fra 11 år.

Læs hele vurderingen