Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Vampire game. Bind 2


Beskrivelse


Tegneserie. Vampyrkongen Duzell søger hævn over den gode kong Phelios, en modig kriger, som nedkæmpede vampyren for 100 år siden. Nu er Duzell tilbage, reinkarneret som en fjendtlig kat, der forsøger at gøre livet surt for reinkarnationen af kong Phelios.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2005

af

af

Bo Knudsen

d. 13. dec. 2005

Sudoku, sushi, anime og manga, jo, japansk (pop)kultur er in. Her er 2. del af en manga-tegneserie for børn og unge fra ca. 12 år. Serien skal nok finde et publikum. Ikke stort, men trofast indtil de 15 planlagte bind er udkommet. Især piger vil blive fanget ind af forsiden og gribes af de store følelser. Det er dem, der også spørger efter serier som fx Ranma ½ og Love Hina. Fantasy/comedy står der på omslaget, og det passer, dog med mest af det første. Vampyrkongen Duzell søger hævn over den gode kong Phelios, en modig kriger, som nedkæmpede vampyren for 100 år siden. Nu er Duzell tilbage, reinkarneret som kat. Katten knytter sig til prinsesse Ishtar, der er en efterkommer af kong Phelios. Kat, prinsesse og livvagt er de vigtigste personer og deres forskellige personligheder skaber historien i et spind af kærlighed, trofasthed, forkælelse, hævn og had. De s/h tegninger er flotte, og personerne er typisk manga for unge, meget slanke, smukke og med store øjne og små næser. Det kan være svært at se om personerne er mænd eller kvinder, mænd klæder sig som kvinder og katten tager forskellige menneskeskikkelser. Både historien og billedfladen er til tider forvirrende, men ikke mere end den slags skal være. Bogen læses bagfra.



Informationer og udgaver