Bøger / faglitteratur

Værdighed i tiden : hjælp til selvhjælp på kristent og folkeligt grundlag : Kofoeds Skoles idémæssige grundlag, etik og menneskesyn, pædagogiske grundmetode og organisatoriske identitet


Beskrivelse


Præsentation af den kristne forsorgsinstitution Kofoeds Skole i København, dens idégrundlag og metodik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 25. aug. 2011

Til enhver, som interesserer sig for dansk socialhistorie, hvor Kofoeds Skole må betegnes som et af flagskibene. Det være sig, om man er alment interesseret eller skal bruge noget dokumentation i forbindelse med opgaveskrivning i uddannelsessammenhæng.

Bogens forfatter er lederen af Kofoeds Skole gennem mere end 30 år. Han kendes i bogverdenen for Livredder eller svømmelærer, 2004. Kofoeds skole blev stiftet i 1928. Skolen vil og har altid villet mere end blot at yde støtte og hjælp til samfundets svageste. Det hedder en skole, netop fordi man underviser og træner og dermed yder hjælp til selvhjælp, hvilket har været et bærende princip igennem skolens lange historie. I dag står skolens ledelse og medarbejderstab overfor et generationsskifte. I den forbindelse har man de seneste år kigget sig selv kritisk efter i sømmene og arbejdet med skolens værdigrundlag. Det er dette arbejde, Bjørkøe har samlet her i bogen, der således bliver et smukt dokument over skolens historie og omskiftelige værdier, men altid med en stærk rød tråd: værdighed. bogen udstråler den soliditet, som kendetegner skolen, har illustrationer, register mv.

Bogens litteraturliste viser, at der er skrevet meget om Kofoeds Skole gennem tiderne, ligesom der findes film og rigtig mange artikler.

Men her har vi en smuk samlet fremstilling af skolens virke igennem snart 100 år - fortalt med et engagement, der vidner om en ildsjæl, der gerne vil videregive et godt, afrundet livsværk til en ny generation.