Vær folk som går forbi : digte

Madsen, dreven digter og bibliotekar, er fire år efter Håndtegn uden hånd (94/50) igen ude med en samling fabulerende, vidtfavnende og veloplagt skæve tekster. Men også alvoren har sin fremtrædende plads, fx i det blændende introduktionsdigt "Vendt mod en større kongruens", hvor modstillingen af det forgængelige og det bestandige nærmest får David Lynch'sk karakter: "(...)De forladte huse lugter af/græs og hundelort/stilheden spiser æbler-/og vågner en stor længsel/det hedder ikke vågner,/men vækker! Nej det gør/ej//(...)I dag skinner solen og havet ligger som/et gispende dyr/for mine fødder(...)". Kendetegnende er netop de ubesværede spring mellem former, temaer og synsmåder, og det er måske samlingens eneste problem: fornemmelsen af en god samling digte snarere end en digtsamling. Selv om den barokt sete og sammenskrevne Politiken-specialitet fra "Kom frit frem"-spalten fylder rigeligt i helheden, er Madsens poetiske vingefang umiskendeligt: fra tilgængelig og morsom situationsbevidsthed over reflekterende alvor, intens erotik til abstrakt avantgardisme.

Læs hele vurderingen