Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vælg mig


Beskrivelse


En ung studerende findes død efter fald fra sin altan, men var det selvmord eller mord? For kriminalassistent Frankie Loomis er der noget ved sagen, der nager hende, så hun graver dybere, og hemmeligheder dukker op til overfladen. Til krimilæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2022

af

af

Lone Simonsen

d. 9. dec. 2022

En ung studerende findes død efter fald fra sin altan, men var det selvmord eller mord? For kriminalassistent Frankie Loomis er der noget ved sagen, der nager hende, så hun graver dybere, og hemmeligheder dukker op til overfladen. Til krimilæsere.

Krimi, der er skrevet i samarbejde mellem Tess Gerritsen og Gary Braver. Handlingen er fremadskridende, og der skiftes mellem forskellige fortællerstemmer, så handling og tanker belyses fra tre forskellige personer. Den unge studerende Taryn har på overfladen det hele: skønhed, intelligens og nylig optagelse som ph.d.-studerende. Men under overfladen gemmer Taryn på mørke træk, der bryder ud i lys lue efter en kort affære med professor Dorian, hvor hun føler sig svigtet. Men var hendes død selvmord eller mord? Temaerne kærlighed og hævn, der gennemgås i professor Dorians kursus "Skæbnesvanger kærlighed", er en rød tråd gennem historien, både i fortid og nutid.

En spændende krimi med flashbacks og skiftende fortællere, som gør hovedpersonerne levende og vedkommende. Der bygges op til den endelige afsløring af hvad der skete den fatale aften, hvor Taryn endte sit liv på fortovet udenfor sin lejlighed. En velskrevet whodunnit-historie med et interessant plot om kærlighed, svig og hvor langt man er villig til at gå for kærlighed.

Bogen er i samme stil som krimier af Harlan Coben eller Jane Harper.