Den sejrende kapitalisme er en ynkelig triumfator. Elendigheden i det opløste Sovjet blegner over for elendigheden i de kapitalistisk styrede lande i den tredje verden; og hos os styrer vi medden uhæmmede vækst mod økologisk ragnarok. Udgangspunktet for den omfattende samfunds- og samtidskritik er efter Jørgen Knudsens eget udsagn vrede, eftertanke og protest over en tilsynladendeuafvendelig udvikling. Hovedfjenden er den kapitalisme, der ikke kun har sejret i verden man også i sjælen, og som ytrer sig som en forstokkethed, der ikke vil se, at vores politisk-økonomiskesystem er blevet direkte livstruende. Som i det tidligere forfatterskab, f.eks. Pæn, praktisk og pinlig (1985), er kritikken uden omsvøb og ofte skarpsindig. Men Knudsens ophobning af argumentermod al denne verdens dårligdom, kan gøre det trættende at læse bogen i et stræk. Der kan dog hentes mange gode argumenter i bogen til den nødvendige samfundskritiske debat, der har liggetunderdrejet siden sammenbruddet i Øst.