Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Urchin og Hjertestenen


Beskrivelse


Fantasy. Et fremmed skib ankommer til Mistelten, og det bliver skæbnesvangert for Urchin, det lille egern med den mærkelige pelsfarve, for dyrene ombord viser sig at have onde planer med ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jytte Kjær Schou

2006

Dette er 2. bind i Krøniken om Mistelten befolket af antropomorfistiske dyr. Det er en dybt moralsk fantasyhistorie i tråd med kristen etik og tro. Værdier som demokrati, venskab, mod og visdom sejrer i kampen mod ondskab, forræderi og tyranni, og de gode dyr har endog overskud til at vise barmhjertighed over for deres besejrede fjender. Vel er handlingen forudsigelig, men den er også medrivende, og vel bores der ikke dybt i psykologien, men vore små dyrehelte er absolut elskelige og sympatiske. Bogen rummer både moderat spænding, lidt humor, hyggelige scener og glimt af poesi, men også barske omend nedtonede elementer som fx eutanasi. Derfor vil jeg ikke uden videre anbefale bogen til oplæsning for mindre børn, men den vil med sit enkle, flydende sprog være velegnet til selvlæsning fra ca. 10 år. Urchin, det lille egern med den afvigende pelsfarve, er stadig hovedperson og synes at være en slags Messiasskikkelse i miniformat. I dette bind kommer han lidt videre i sin udvikling og finder ud af sin herkomst, ligesom han kommer til at spille en lille rolle i befrielsen af kongeriget Vingholm. Man aner, at han endnu ikke har udviklet sit fulde potentiale, og der er dermed lagt op til en fortsættelse.



Informationer og udgaver