Film / fiktion til børn / animationsfilm

Ups! Hvor er arken


Beskrivelse


Alle dyr er samlet. Dommedag er nær! En flodbølge vil lægge Jorden øde, men en ark står parat! En 'nestrianer'-far og hans søn nægtes adgang på arken, men sniger sig om bord sammen med en 'grymp'-mor og hendes datter. Da flodbølgen kommer, er ungerne ved et uheld ikke på arken og efterlades!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 7. aug. 2015

Lad gå med syndflod og verdens undergang, men det er for alvor nederen, når to dyrebørn misser Noahs ark og efterlades mutters alene. Bortset fra et par andre sære væsner og to lede rovdyr! Og så kan de to stride unger slet ikke holde hinanden ud! Animation for børn (fra 7 år).

Alle dyr er samlet, og Løven proklamerer, at dommedag er nær! Den dårlige nyhed er således, at en flodbølge vil lægge Jorden øde. Den gode nyhed er, at en ark står parat! En 'nestrianer'-far og hans søn nægtes adgang på arken, men sniger sig om bord som blinde passagerer sammen med en 'grymp'-mor og hendes datter. Da flodbølgen kommer, er ungerne ved et uheld ikke på arken og efterlades! De må sammen begive sig mod det højeste bjerg! Filmen er en europæisk co-produktion mellem Tyskland, Luxembourg, Belgien og Irland.

Filmen har en meget snæver målgruppe. På grund af voldsomme episoder har Medierådet sat aldersgrænsen til 7 år, men det sendrægtige fortælletempo og den noget barnlige handling henvender sig generelt til mindre børn. Grundplottet og budskabet om, at man på trods af forskelligheder kan være venner og hjælpe hinanden, er for så vidt i orden. Men filmen er for omstændelig og uoriginal til at for alvor interessere.

Umage og endog fjendtlige dyre-kombinationer på farlig rejse kendes fra flere animationsfilm. For eksempel serierne om "Landet for længe siden" og "Ice Age" samt "Madagascar"-trilogien. Et mesterstykke for børn, der også fortæller om Noahs ark, er Frøernes spådom.