Musik / rock

Universal themes


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 31. maj 2015

af

af

Rune Schlosser

d. 31. maj 2015

"Den tidligere Red House Painters-forsanger fortsætter den fragmenterede hverdagsorienterede sangskrivning, hvor han slap på Benji. Det er voldsomt personlige beretninger i en lind tankestrøm, der, rent lyrisk, mestendels virker som en musikkens Jørgen Leth med en direkte citation af de nedfældede beretninger fra tanker og forløb, der har fundet sted (især på tour). Kozelek bliver endnu mere musikalsk ekspressiv og omskiftelig på Universal Themes - hør blot et nummer som Garden of Lavender. Her bliver der vekslet mellem tør lyd i grundfortællingen, hvor udtrykket bliver mere himmelragende, når Kozelek drømmer midtvejs, mens han runder af med ren tale og minimal instrumentation - som mandens konstant omskiftelige sindstilsstande".


Berlingske tidende

d. 8. juni 2015

af

af

Mads Hendrich

d. 8. juni 2015

"Flertallet af sangene er afdæmpede og labyrintiske beretninger med utallige fortællespor, hvor den akustiske guitars spartanske fingerspil fletter de mange tråde sammen.Men undertiden får de elektriske guitarer lov at flænse som ituslået glas mod huden, som på »With A Sort Of Grace I Walked To The Bathroom To Cry«, hvor sangens protagonist (Kozelek, obviously!) synger om veninden, den enlige mor Theresa, der er ved at dø af vævsygdommen Lupus. Ikke just hverdagskost i en rocksang, men umiskendelig kozeleksk ... Minderne strømmer ufiltreret ud. Men på bemærkelsesværdig vis formår han at samle trådene på forunderlig digterisk facon, så sangene fremstår som enkeltstående små kapitler i den episke fortælling om Mark Kozeleks liv".


Børsen

d. 26. juni 2015

af

af

Niels Pedersen

d. 26. juni 2015

"Indignationen over misbrug af jorden, lave lønninger, bestikkelse af myndigheder (hans udlægning) og omgåelse af planloven er tydeligvis større end lysten til at pynte på lyden. Det giver et Young-album med direkte forbindelse til hans hjerne og fungerer først og fremmest som et kampskrift drevet frem af vrede".


Politiken

d. 3. juni 2015

af

af

Simon Lund

d. 3. juni 2015

"Der er mange grunde til, at Sun Kil Moon fik så massivt et gennembrud sidste år med 'Benji'. Den melankolske stemning, Kozeleks dybe fortællestemme, genkendelige punkter i de frit flagrende tekster. Uanset hvad er det muligt, at 'Universal Themes' nok vil teste dele af det nyvundne publikum. For sangene tager på større ekspeditioner, afbryder sig selv, taler i tunger og finder ikke altid tilbage til refrænet. Ligesom de personlige bekendelser ikke er bundet sammen til den samme formfuldendte autofiktion som på 'Benji'. Men det er netop den temperamentsfulde Kozeleks idiosynkratiske 1: 1-afspejling af livet som flosset, ensomt og alligevel passioneret, der gør Sun Kil Moon mere interessant end en million facebookopdateringer".


Jyllands-posten

d. 8. juni 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 8. juni 2015

"Sniksnak, bitter fortørnelse og filosofiske fragmenter hvirvler omkring sangskriveren Mark Kozelek, som stod han midt i en efterårsblæst og falbød sine bevidstheds-springende sange. Han er bestemt en sand original, og der er som tidligere både ømskindede momenter og opsigtsvækkende barsk åbenhjertighed i udtrykket. Men efter tre sange af 9-10 minutters varighed med uredigeret ordgyderi og indforståede bekendelser begynder det at blive udmattende".


Information

d. 26. juni 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 26. juni 2015

"Personligt kan jeg ikke blive træt af at høre Kozelek vrænge og krænge og skønsynge sine dagbogslignende tekster ud over de op til over ti minutter lange forløb. Bassen og trommerne fungerer nærmest bare som bleg blå linjering på det papir, hvor Kozelek forsirer så smukt med primært akustisk guitar. Der er intrikate spansk klassiske guitarlinjer, himmelsk ringlende strenge, unplugged rockede strukturer, ja, sågar en akustisk folkrock, der kan minde om Neil Youngs. For at fatte, hvor smuk, al Kozeleks strengeleg kan være, så hør de mesterlige, changerende »Little Rascals« og »Garden of Lavender«. Kozelek synes at udvikle sig til en stadig mere idiosynkratisk sanger".