Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Unge liv på spil : hiv/aids i Danmark og resten af verden


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

Multimedialt undervisningsmateriale til elever i 8.-10. klasse om hiv/aids i de unges nærmiljø i Danmark samt i resten af verden. Denne bog kan dog sagtens læses uden at indgå i undervisningssammenhænge. Til bogen findes også en dvd, en lærervejledning samt en hjemmeside overvejende til undervisningsbrug.

I et letforståeligt sprog præsenteres de skræmmende fakta om en forfærdelig sygdom, som overvejende rammer unge under 25 år. Bogen gennemgår kort de biologiske og historiske fakta for sygdommen, men har sit hovedfokus på de menneskelige aspekter af sygdommen i Danmark og verden samt det politiske spil omkring medicin. Bagerst findes et godt aids-leksikon. Bogens layout er flot og indbyder til læsning og fordybning.

Der udgives løbende en del undervisningsmaterialer om hiv/aids. Unge med hiv 2005 og Elsker med døden : når aids bliver en del af livet 2003 er to andre gode bøger om emnet. Emnet er under konstant forandring og udvikling, så det er derfor vigtigt, at bøgerne også udvikler sig. Denne bog er en god fornyelse og opdatering af fakta.

Unge liv på spil er en god fagbog om hiv/aids, som er meget velegnet til undervisningsbrug for de 15-17-årige.