Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Ungdom og de lyse nætters tid - og andre noveller


Beskrivelse


Ensomme teenagere: hvorfor er Ole mon med til at overfalde en mand med bestemte briller? Hvilken smertefuld hemmelighed finder nyforelskede Sanne på stranden? Kamma hader klassefest og pubertetsdrenge - ikke blafferen!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2004

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 17. dec. 2004

En ny bog med 3 gode og "gamle" noveller i serien Dingo. Hvid. Den er på lix 27 og beregnet til 8.-10. kl. Hovedpersonerne er teenagere. Deres tanker og følelser er utrolig godt beskrevet, og de kredser især om temaet ensomhed - at føle sig udenfor. Som bagsiden præcist udtrykker det. Forsiden viser i teknik og streg bogens typiske billede, hvor ensomheden fremhæves vha. enkle farver, skygger, kropsudtryk og personernes placering i billedfeltet. I "Brillerne" overfalder fire 15-årige drenge en tilfældig mand på en sti i parken. Ole har fået hævn, for manden bar nøjagtig de samme briller som morens intetsigende nul af en fyr bærer. "En dag ved stranden" om Sannes første tur alene til stranden med Helle, Kim og Brian. En sand rutchetur fra om morgenen at føle sig meget tilfreds og nærmest lykkelig og forelsket til at hele verden bryder sammen, da kun hun ude i klitterne ser faren med en anden kvinde. I "Ungdom og de lyse nætters tid" flygter Kamma fra en klassefest, der bliver holdt i et sommerhus. Hun blaffer, og en flink ungdomsskolelærer tager hende op. Hjemme får de alt for omsorgsfulde forældre en helt anden historie om føreren. Velegnet for de 14-16-årige til fritidslæsning eller til fælles- og emnelæsning i klassen.