Bøger / faglitteratur

Undervandsjagt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2019

af

af

Merete Trap

d. 30. apr. 2019

Havet er fyldt med oplevelser, skønhed og udfordringer. Her kommer en flot udgivelse om undervandsjagt, som henvender sig til alle med interesse i emnet, både begyndere og erfarne undervandsjægere. Er man blot interesseret i dykning, kan man også lade sig inspirere.

Bogen er delt op i 16 kapitler med overskrifter som "Undervandsjagt i Danmark", "Fridykning og trykudligning" og "Undervandsjagt i udlandet". I kapitlerne fortælles om alt fra udstyr, trykudligning, sikkerhed, regler og teknikker mm. Bogen er tilsat små facts og anekdoter, som fx "sådan fanger du fladfisk med hænderne". Med farvefotos fra over og under vandet. Morten Rosenvold Villadsen er ekspert i fridykning og undervandsjagt, og han har tidligere udgivet Hold vejret.

Denne flotte udgivelse kommer vidt omkring emnet undervandsjagt, og gennemgår, på en overskuelig og tilgængelig måde, alt hvad der måtte være at vide om emnet. Visuelt er bogen rigtig lækker, med dens mange smukke fotos af dykkere, fisk, natur og dyk. Som læser mærker man tydeligt forfatterens store passion for emnet, og den respekt der også skal udvises for naturen når man dykker og jager. Kan både læses som inspiration, eller bruges som opslagsværk til enkelte emner.

Der findes ikke megen litteratur på dansk om undervandsjagt. Men nævnes kan fx UV jagt - en håndbog som er mindre i omfang og format.